Man skal også overveje om man vil leje eller om man vil købe de nye kontorlokaler. Der er forskel på hvad man skal overveje og tænke over når man skal finde ud af om man vil leje eller købe. Skal man leje nye lokaler, så har man, lige som hvis man lejer en lejlighed, en vicevært der kan hjælpe med diverse ting og ønsker man på et tidspunkt at flytte, så er det let at opsige lokalerne. Vælger man derimod at købe nye kontorlokaler, så skal man overveje hvor meget det kan komme til at koste, hvordan tilstandsrapporten ser ud og hvor let lokalerne er at komme af med igen hvis de med tiden skulle blive for små. Det er især en vigtig ting at se tilstandsrapporten igennem. Ligesom når man køber et nyt hus, så skal man finde ud af om der er elementer på bygningen der ikke er i tip-top. Dette kan have en betydning for prisen og holdbarheden på elementerne i bygningerne.
Ser man de nye kontorlokaler som noget midlertidigt i en årrække og ved man at virksomheden ikke vil kunne have være her i mere end 5 år, så kan det være en god idé at leje de nye kontorlokaler. Ved man derimod at man har fundet et sted man kan være i rigtig mange år og et sted man måske har mulighed for udvide, så kan man med fordel købe.